- Project Runeberg -  Den grønlandske Missions og Kirkes Historie /
7

(1921) [MARC] Author: Hother Ostermann - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grønland, hvorfra de efterhaanden er vandret mod Syd
baade langs Øst- og Vestkysten. Det maa antages, at disse
Folk har fortrængt Vesterbygdingerne. Fogden for
Grønlands Bispestols Gods, Ivar Baardsøn (el. Bere), som
blev sendt op fra Østerbygden for at se, hvorledes det
stod til med Vesterbygden, om hvilken man havde faaet
foruroligende Tidender, og som fandt den ganske
affolket, siger nemlig, at „nu har Skrælingerne dem ganske
Vestkyst inde“.

Østerbygdingernes endelige Skæbne og totale
Forsvinden hører til Verdens uløste — og maaske uløselige —
Gaader. Det sandsynligste er, at de, afskaaret fra al
Forbindelse med og Hjælp fra Moderlandet, har ført en
kummerlig og hensygnende Tilværelse, økonomisk fortrængt
og idelig forulæmpet og forfulgt af de overhaandtagende
Eskimoer, indtil de sidste Rester, tvungen af den haarde
Nød, har assimileret sig med denne Folkestamme og er
gaaet op i den. Der er visse Særegenheder ved det
sydligste Grønlands Befolkning, som synes at tyde paa, at
dette har været Tilfældet.

Da Hans Egede kom til Grønland, traf han saaledes
ikke, som han havde ventet og væsentligst bygget sin
Missionsplan paa, Efterkommere af de gamle Nordboer, men
et Folk af em fremmed Stamme. Det var
Polareskimoer, et Folk af mongolsk Race, som væsentligst
ernærede sig ved Fangst af Sødyr, suppleret med noget
Fiskeri og Landjagt, og som havde sin egen ejendommelige
Kultur. Her er ikke Stedet til at komme ind paa alle
Sider af denne. Kun skal det lige nævnes, at
Redskabskulturen, især i Forhold til det forhaandenværende Materiale
og Værktøj, var forbavsende højtstaaende, hvilket bedst kan
ses af, at den trods Indførelse af Skydevaaben og Jernkram
væsentligst er den samme den Dag i Dag.

Ellers skal her kun kortelig omtales de enkelte
Sider af den eskimoiske Kultur, som har særlig Interesse for
vort Formaal, altsaa først og fremmest deres Religion.

De hedenske Grønlændere havde ikke nogen udformet
Gudetro. De havde ganske vist en Anelse om et højeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 18 00:42:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/glmihist/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free