Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
anden paa“, indtil den ene Part af den offentlige Mening,
ansaas for overvunden.
Endelig var det ofte Skik, at de, der følte sig for-
urettede eller af en eller anden Grund ikke kunde begaa
sig blandt Folk, unddrog sig Samfundet ved at blive
k’ivitok’, 0:
Fjældgænger, en speciel grønlandsk Form
for Selvmord. Saadanne k’ i v i t u t blev naturligvis af
Overtroen udstyret med overnaturlige Egenskaber og
Kræfter. Og det var —
og or tildels endnu —
alminde-
ligt at antage alle borteblevne Mennesker for k’i vi t ul
Den eskimoiske Folkekarakter var i det hele og store
tiltalende. Grønlænderne er som Regel elskværdige, god-
modige og venlige Mennesker, som nødig støder an. men
helst vil være alle til Behag -
undertiden i lidt for
høj Grad, saa det kan føre til Øjentjeneri. Endvidere
er de tjenstvillige, hjælpsomme, gæstfrie, og til det yderste
omhyggelige f. Eks. som Rejseledsagere. Delle udeluk-
ker dog ikke, at der kan være
nogen Beregning med i
Spillet, men heri er sikkert „Civilisationen“ Skyld. En-
delig er de til d-et yders Le konservative. Kun det fra
Fædrene nedarvede har Ret —
det er den primære Tanke-
gang, og det ytrer sig bl. a. i en tiltalende Ærbødighed
for det gamle —
men kan jo paa den anden Side let være
Hindring for Fremskridt og Udvikling materielt og ikke
mindst aandeligt, idet der er
Tilbøjelighed til at lade alt
stivne i Former.
En anden Side af Folkekarakteren er en vis Lelsin-
dighed eller maaske snarere
Ligegladhed —
som
dog
ikke altid forekommer helt utiltalende. Den viser sig bl. a.
i, at deres Interesser i Almindelighed ikke gaar ud over
det materielle Behov og det daglige Erhverv, saa at der
skal en rel intens Paavirkning eller længere Opdragelse
til for al bibringe dem videre Syn. Dette hænger selv-
følgelig sammen med de ublide Livsvilkaar, Landet byder
dem. Men først og fremmest viser den sig i Sorgløshed
og Uøkonomi med Hensyn til baade Tid, Fbrraad og Penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
