Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Undergang, og tle foretog da deres sædvanlige ceremonielle
Handlinger for al besværge det. Ege de overværede i
Begyndelsen flere Gange saadanne uden at forstaa, hvad
de gik ud paa. Da det gik op for ham, søgte naturligvis,
lian, og efter ham de følgende Missionærer, at bekæmpe
dem, især ved at gendrive deres Paastande om ved Him-
melfarter o. lign. at have Forbindelse med det overnatur-
lige, og paavise Bedrageriet i deres Kunster, hvilket var
meget let, da angåkut for det meste hurtig og villig ind-
rømmede, at „de ingenting kunde“; ligesom de naturligvis
„revsede“ dem, der efter at have begyndt at gaa til „Un-
dervisning“ lod sig betjene af angåkut, og søgte at tale
dem tilrette, hvilket for det meste ogsaa let lod sig gøre
-
i hvert Fald udvortes set —, idet de var meget bange for
at falde i Unaade hos de afholdte Missionærer. Kun én
Gang var der Tilløb til en alvorlig Modstand, og denne
gjaldt endda ikke Missionen alene som saadan. I April
1726 havde Grønlænderne Syd for Kolonien ymtet om
at ville dræbe de Danske, naar disse kdm der paa Handel.
Støttet til Rygtet herom havde en gammel angakok’ El ile
paa Kolonien talt op om, hvor let det vilde være at
overfalde Kolonien, naar Assistenten og Folkene rejste
Syd paa. En Dreng, som havde boet hos E g e d e, men
var lokket tilbage af sine Landsmænd, sneg sig bort og
berettede de Danske dette og at de havde talt „meget
spotteligen om vorres Læsen og Underviisning“. Egede,
som fandt det rigtigst at forekomme dem, fordi „denne
Snak kunde drage noget slemmere efter sig“, begav sig
straks derhen, bemægtigede sig Eli k og bragte ham til
Kolonien, hvor han „fik Bolten om Benene, og nogle
Hug dertil“, og bagefter en Formaningstale. Modstand for-
søgtes ikke af de andre, der hørtes aldrig mere noget om
Anslaget hverken her eller Syd for Kolonien, og Eli k
selv gjorde intet Forsøg paa at hævne sig, uagtet han
nogen Tid efter kunde have gjort det paa Poul Egede,
da denne „uformodentligen“ traf ham blandt en Mængde
fremmede Grønlændere; han bad ham tværtimod „om Af-
tenen, da Mændene vare hiemkomne af Søen, at jeg ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
