Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Vinteren 1728—29 40 Europæere, deriblandt —
til Held
for Kolonisationens og Missionens Fremtid —
alle Tugt-
husfolkene paa ét Ægtepar nær, som „levede skikkelig
sammen, og kom alene tilbage til Kiøbenhavn af det Pak“.
Hele dette Nyanlæg blev ikke til Gavn for Missionen.
Kolonisternes usædelige og tøjlesløse Opførsel forargede
i høj Grad Grønlænderne, hvoraf de fleste nærmest maa
betragtes som en Slags Katekumener, og blev utvivlsomt
en stor Hindring for, at Evangeliet kunde slaa rigtig
Rod hos dem og navnlig blive en Magt i deres Liv.
Egedes Obtagethed af Koloniens Affærer hindrede liam
mange Gange selv i at rejse ud til Bopladserne, og den
større Kraft, hvormed Handelen søgtes fremmet, bevir-
kede lige saa ofte, at han manglede Fartøj dertil. Hans
Medhjælpere kunde endnu for lidt af Sproget til at kunne
træde i hans Sted. Han rejste naturligvis saa tit, det var
ham muligt, og sendte hyppig sin fleraarige Lærling, den
døbte Dreng Frederik Christian, ud som Kateket,
ligesom han ogsaa undertiden lod sin Søn Niels rejse
ud i samme Ærinde. Men Grønlænderne rundt omkring,
især paa „Haabets Øe“, klagede stadig over, at de ikke
mere fik saa megen „Underviisning“ som tidligere.
Egede tog sig det meget nær, „at Tiden for mig
skulde saa ledes unyttig bortgaae, da dog Desseinets hele
Øjemærke var disse arme Menniskers christelige Oplys-
ning“; og efter „adskillige bekymmerlige Overvejelser“ an-
gaaende Missionens bedste Fremgang, at „ikke all herpaa
anvendt Arbeide og Bekostning skal være forgiæves, og
vi her skal slide vor Tid hen, uden at see ringeste Frugt
til Guds Ære og deres Saligheds Oplysning“ forelagde han
28. Januar 1728 sine Kolleger en Plan, hvori disse fuldtud
samtykkede. Den gik ud paa at døbe „deres smaa Børn,
som boe stedse i Nærværelsen hos os, og ikke plejer at
fløtte fra deres sædvanlige Boe-Pladser, hvilke man og
idelig kan gaa til Haande med GUds Ords Underviisning,
som og giver den sande Religion Bifald, er lærvillige, og
lever et udvortes skikkeligt Levnet“. Planen fik Missions-
kollegiets Approbation (dat. 11. Maj 1730) under Fortie -
hold af Forældrenes frivillige Samtykke, og at disse ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
