Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Missionen i Nordgrønland (1734—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
en
Selvfølge. Derfor er i Virkeligheden de omtalte Fæ-
nomener kun et Bevis paa Vækkelsens Ægthed og Styrke.
Den blev da ogsaa baade varig og dybtgaaende. Uden
Modstand forløb den ikke. Det var især de yngre, der
grebes, medens adskillige ældre søgte at holde dem til-
bage, idet de sagde, at det vilde gaa ud over deres. Evner
som Erhvervene, og at de ikke vilde faa Held til Fang-
sten, hvis de brød helt overtvært med det gamle. Og at
angakut var paa Færde og søgte at standse eller hæmme
Bevægelsen og skræmme de vakte, siger sig selv. Kuriøst
nok viste det sig, at de ikke var iubekendt med Kristen-
domslære, idet de bl. a. sagde, at de kunde mærke paa
en sveden Lugt, at „Fandens Huus“ var rykket nærmere
i den sidste Tid. Bevægelsen hæmmedes dog ikke ved
noget af dette; tværtimod greb den mere om sig, saa at
Missionæren og hans Hjælpere fik fuldt op at gøre og
maatte skiftes til at opholde sig blandt de vakte.
En Udvidelse af Missionen blev derfor paatrængende
nødvendig. Først i Retning af flere Arbejdskrafter, og
her var der, som det vil ses af det følgende, ingen større
Vanskeligheder, fordi Missionskollegiet, hvem det næsten
udelukkende tilkom at varetage denne Side af Sagen, stil-
lede sig Ibrstaaende overfor delte Krav. Men dernæst skulde
der jo ogsaa skaffes Bolig og Ophold til Missionsarbej-
derne, og her blev det —
i hvert Fald i Praksis —
ikke
Kollegiet, som fik det afgørende Ord. I Følge sin Oktroj
var
„Grønlands Patron“ foi-pligtet til at sørge for Mis-
siomens Fornødenheder —
han fik jo „Subvention“ der-
til —; og Se wer in var —
ganske naturligt —
ikke
meget for Nyoprettelser, der som en Missionsstation be-
tød en ren Udgift. Da derfor Hans Ege de ivrede for
Oprettelsen af en fast Station Nord for Is fjorden, vilde
han kun gaa ind paa som foreløbigt Forsøg at opføre
et lille Hus til Opbevaring af nogle Handelsvarer og de
derfor indhandlede Produkter, og hvor Missionærer og
Handelsfolk kunde have Tilhold, naar de var paa Stedet
i Forretninger.
En saadan Station —
der fik den højst euphemistiske
Benævnelse „Sommer Missions-Loge“ (Reskr. af 1. April
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
