Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
lig herpaa bygget sit Haab om Fremtidens Kristenmenig-
hed1 . Under normale Forhold kunde det vel være gaaet
i Opfyldelse. Koppeepidemien bevirkede imidlertid ikke
blot, at det næsten fuldstændig glippede, idet de fleste
af Børnene døde, og nogle flygtede bort med deres Flor-
ældre, saa at kun 18 af dem kendtes i 1743; men den
medførte rimeligvis tillige, som T h o r h a 11 e s e n gør op-
mærksom paa, den alvorlige Ulempe, at „mange, hvis
Forældre døde i deres spæde Aar, vidste ikke, at de vare
døbte, og derfor er det ikke utroligt, som fortælles, at
mange af dem, som i den senere Tid var komne til Mis-
sionerne, helst den Hemhutiske, cre døbte paa nye“.
Ved sin Hjemrejse overlod Hans Egede den Godt-
haabske Mission til Ohnsorg og Bing, i hvis Sted
Poul Egede nu var gaaet til Christianshaab. De ar-
bejdede trofast og ihærdigt og gik for saa vidt i Grund-
læggerens Fodspor, som de hyppig rejste omkring til
Grønlænderne og holdt Forsamling med Undervisning og
Katekisation. Men de Fordringer, de stillede i Retning
af „Lærdom“, var mindst ligesaa stramme som Ege des,
og den Strenghed, hvormed de optraadte mod Udslag af
Hedenskabet, gik ikke saa lidt videre end hans. Og paa
den anden Side mødtes de ikke —
som man naturligvis
heller ikke kunde vente —
fra Grønlændernes Side af
en saa velbefæstet og dybt indgroet Ærefrygt, Hengiven-
hed og Tillid, at den som overfor ham kunde bære igen-
nem alt saadant.
Følgen blev en tydelig Tilbagegang i Missionen.
Ved selve Kolonien var der nogle af de tidligst døbte,
især den senere Kateket Poul og hans Hustru K’ in gak’,
samt enkelte nydøbte, der var alvorligt grebne og ivrige
kristne, havde „en herlig Kundskab“ og kunde læse og
endog tildels skrive. Og ved en enkelt Plads i Fjorden,
hvor 5 af Befolkningen var døbt, var der en ikke ringe
Kendskab til Gud og hans Villie („efterdie de fra deris
Barndom har hørt tale derom“), og adskillige var ivrige
i at undervise deres Børn af det lidt, de selv havde lært.
1
„Endnu var her ingen ordentlig Menighed“ (Thorhallesen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
