Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
ske Mission i Grønland, at Kancelliet ikke engang vilde
approbere dette, men kun tilraadede Formaninger til Enig-
hed.
Men herpaa var ikke at tænke foreløbig, idet der var
indtraadl en Vending, som
1
bragte Striden til at blusse
vildere end nogensinde før —
for sidste Gang.
Netop i disse Aar hav-die der vist sig Tegn til et be-
gyndende aandeligt Røre. Allerede 1766 kunde Tborhal-
lesen melde om en usædvanlig Oplevelse, han paa en
Rejse havde haft ved Pisugfik, en stor Hedningeboplads
Nord for Godthaab. Beboerne her „havde beholdt endnu
endeel af Sal: Hr: Biskop Egedes Underviisning,“ men
nu flokkedes de omkring ham i et Antal af mere end 50.
og vilde høre mere „om den som havde giort disse Klipper
og store Fiælde.“ Thorhallesen gjorde sit hedste, men
da hans Sprogkundskab endnu var mangelfuldt og „der
var og en Nar iblant, som drev Spot med alt, hvad jeg
talede med dem,“ kom1
der ikke videre ud deraf dengang.
Et Aarstid senere ytrede der sig blandt de døbte en Be-
vægelse af en noget sværmerisk Karakter. Den begyndte
hos de hernhutiske Grønlændere, hvor den ytrede sig ved
„utallige Drømme, Syner og Aabenbarelser,“ og bredte sig
snart ogsaa til de Godthaabske, der grebes af „forunderlige
Inspirations Grillfer“,1
som del dbg lykkedes Thorhal-
le sen og Rachlew at faa bragt ind i et sundt Spor.
1767—68 brød Bevægelsen imidlertid ud i lys Lue, og
det ikke, som man hidtil har ment2
,
alene i Godthaabs Di-
strikt, men, som det senere skal vises, over hele Landet.
1768 kan Thorhallesen melde, at nu „er her over-
alt en almindelig Opvækkelse iblant d!e udøbte.“ Der var
siden sidste Efteraar døbt 22, deriblandt en 80—90-aarig
Kvinde, som paa sit yderste havde forlangt at blive ført
til Godthaab, hvor hun efter faa Dages Undervisning naa-
ede at blive døbt inden sin Død. Hendes Familie —
12 Per-
soner —
fulgte straks efter og senere „deris Kammerater
og Naboer“. Derefter strømmede Folk til Kolonien fra alle
1 Hvori disse bestod, kan ikke oplyses, da de Journaler, hvori
de nærmere omtales, ikke eksisterer mere.
2 Provst L. Koch i Kirkehist. Saml. 5 Rk. V, 472.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
