Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
-men paa det hele. Missionær Ginge
1
fra Godthaab førte
Tilsyn dermed, og sent paa Efteraaret 1783 anbragtesi
Johs. Andersen ved Kolonien, men lian døde næste
Foraar. Men det viste sig alligevel, at Menigheden, der
paa hernhutisk Vis altid havde været under minutiøs
Ledelse og Tilsyn, ikke kunde staa paa egne Ben blot
.saa meget, som her krævedes, men var som forvildede
Faar, der har mistet deres Hyrde. Overtroen blussede op
og gav sig bl. a. foreløbig det Udslag, at en gaminei Kone
blev beskyldt for ved Hekseri at have forvoldt deres el-
skede Præsts Død, og i den Grad gennempryglet og
mishandlet, at hun af Skræk druknede sig. Og dette var
kun en Forløber for en stor og meget farlig Bevægelse,
.som senere særskilt skal omtales.
Ved Hiolsteinsborg skred Arbejdet jævnt fremad. Der
undervistes paa tre Steder. Ved Kolonien (Holsteinsborg)
virkede Wulff, der nu var Købmand, tillige som Kateket.
Ved Timerdlit et Stykke derfra boede den danske Kate-
ket Hvidsted2
hos Grønlænderne. Missionær Glahn selv
boede ved Amerdlok’, men holdt tillige Gudstjeneste og
Overhøringer de andre Steder. Paa en 0 ved Havnen
boede de fleste Hedninger.
Der døbtes aarlig nogle, og Menigheden tiltog i Kund-
skab og aandeligt Liv. Særligt én Omvendelse bør nævnes,
fordi den fik Betydning for fleres. En kvindelig angåkok’
blev „af Gud selv ved en svar Sygdom udrevet af hen-
■des usalige Mørke,“ idet hun efter forgæves at have for-
søgt haade sin egen og andre Heksemestres Lægekunst
blev klar over Hedenskabets Afmagt og fattede den Be-
slutning, hvis hun blot levede saa længe, at drage til
Missionen og blive Katekumen. Fra da af var hendes
Liv helt forandret, hendes Flid eksemplarisk, hendes
Længsel efter Daaben rørende og hendes Iver til at
vidne stor. —
Hvor vidt de døbte var naaet i kristelig
Oplysning og Frigjorthed, kan følgende vise. En Hedning
i Nærheden, der en Vinter blev sindsforvirret og af sine
i Andreas G., f. 1755 i Kbh., f 1812 i Ebeltoft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
