Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
129
havn, vilde han ikke benytte sig deraf, men netop blive,
hvor han var, og ikke give op, før han fik bragt Orden
i de forvirrede Forhold. Og da han var en af de aller-
betydeligste Skikkelser i Missionens Historie, gennemførte
han det ogsaa langt over Forventning; men det kostede
ham ganske vist næsten en Menneskealders ufortrødne
Arbejde, utrættede Iver og udholdende Kærlighed.
Skønt han efter Møllers „Frafald“ stod ganske uden
sproglig Hjælp, bragte han det ved stadig at færdes mel-
lem Grønlænderne hurtigt saa vidt, at han forstod alt
væsentligt og kunde tale med dem uden at misforstaas.
Men trods al Anstrengelse derfor kunde han ikke komme
dem ind paa Livet. Naar han „ved Ord og Miner gav
sin Uvillie ved deres U-Ordener tilkiende,“ kaldte de ham
„isumaluktok eller af et ondt Gemytte“. Naar han søgte
at vinde deres Tillid og Fortrolighed, var det, som om
han stødte paa en Mur af Mistro og Vrangvilje. Flere
Gange var han udsat for personlig „Fortræd og Forføl-
gelse“, endog fra de døbtes Side; éngang var han —
hvad han først mange Aar senere fik Rede paa
—
nær-
ved at blive overfaldet og stødt ned af én af dem. I flere
Aar stod Missionen derfor saa godt som
1
helt i Stampe;
der meldte sig næsten heller ingen Hedninger til Daabs-
undervisning. Ogsaa fra flere af sine Landsmænds Side
mødte han Uvilje og Modstand, ja, ligefrem Forfølgelse,
fordi hans noget pietistiske Livssyn og Forkyndelse hel-
ler ikke var efter deres Smag.
Hans saa godt som eneste —
og bedste —
Støtte i
disse Aar var den aldrende Arnarsak’, som med usvige-
lig Troskab vedblev at holde til ved Steder, hvor unge
og uprøvede Missionærer havde henides Erfaring og Hjælp
nødig; 1763—64 var hun hos Gl ahn i Holsteinsborg; der-
efter en Aarrække hos Sverdrup; senere opholdt hun
sig i Claushavn i Egede Saabyes første Aar. Men sær-
lig her i Jakobshavn fandt hun et taknemligt Virkefelt
og var hun virkelig en Missionær til uvurderlig Fljælp
i de uden Tvivl sværeste Aar af hans Liv.
Omsider sejrede dog Sverdrup s Udholdenhed, og hans
nidkære Forkyndelse begyndte at finde Gehør. Og da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
