Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Landsdel en Agtelse og Anseelse hos Europæerne og de
verdslige Myndigheder, som kom den tilgode ikke blot i
dette, men
langt ind i næste Tidsrum.
Blandt Grønlænderne var endnu 40 Aar efter hans
Bortrejse hans Nidkærhed paa alles Læber og hans Sprog-
dygtighed Maalestok for Missionærernes Færdighed i Grøn-
landsk.
I dette Tidsrum udvidedes Missionsomraadet betyde-
ligt baade mod Nord og Syd ved Oprettelse af en Række
nye Stationer.
Paa den yderste Pynt af den store Nugssuak’-Halvø,
som skiller Diskobugt fra Umanaksbugten, anlagdes 1758
„Colonien Nordsoack“, der faa Aar senere flyttedes til
Øen Umånak’. Kolonien indrettedes fra først af „ey til
Beboelse for nogen Missionaire, som Vi ey vente at
nogen begiver sig saa vidt om de Nord.“1
Dette var Missionskollegiet nu ikke saa vis paa
—
men
hvor var Manden dertil ? Foreløbig lovede Missionær C hr.
Fabricius at tilse Stedet og maaske ad Aare faa Kateket
Jac. Poulsen Møller anbragt der som Missionsarbejder.
Det sidste er dog næppe sket, men omsider fandt man
den, der var villig til at gaa derhen, „en stor og stærk
Nordmand“ Jonas Gilt 2
,
som udsendtes 1765.
Ved sin Ankomst til Umånak’ fandt han ikke de bedste
Udsigter for Missionen her. Der var kun 6 døbte ved
Stedet, nemlig den grønlandsk gifte Assistents Familie.
„De vilde Hedninger,“ af hvilke mange var „Angekutter
og utroeligen lastefulde“, kom næsten alle paa Besøg ved
Kolonien, medens Skibet laa der, men da han lod dem
forstaa, hvem han var, og hvorfor han var kommen,
„løb de alle tilhobe paa Dørren.“ De blev ganske vist
snart dristigere, saa at han „neppe nogen Time kand have
Roelighed for deres utidige Nysgierrighed, Spørsmaal og
Betlerie.“ Men for Guds Ord var de vedblivende meget
lidt lydhøre. Endnu 1768 klager han over, at de i Al-
1
Skriv, fra Handelskompagniet til Missionskollegiet 15
/a 1758.
2 F. 1738, -j- 1807 som entl. Sognepræst i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
