Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Kolonierne. Men under Trykket af Omkostningerne herved
var han gaaet med til „for det første at forsøge, om det
bekveminelig kand lade sig giøre, at Missionairerne føl-
ger Handlerne, naar de reiser for ved samme Lej-
lighed at underviise de langt fra boende Grønlænder og
sig om deris Forhold og Lefnet informere.“
Denne Indrømmelse blev til en vis Grad skæbnesvanger
for Missionen eller maaske snarere for Missionærerne.
Baade Sewerin, Handelskompagniet og senere endog den
kongelige Direktion for Handelen holdt nemlig urykkeligt
fast ved denne Ordning og paastod ikke at være pligtige
til al yde Præsterne særskilt Befordring. Og det lod sig
ikke „bekvemmelig“ gøre at holde Gudstjeneste og Under-
visning samtidig med Handelstogterne, dertil var baade
Tiden for kort og Lejligheden for ubekvem, idet Grønlæn-
dernes Sind og Tanker da var optaget af helt andre Ting.
1
Sverdrup siger rent ud, at han aldrig havde faaet no-
getsomhelst ud af sine Besøg hos Grønlænderne, naar han
var fulgt med paa Togterejser.
I 1770-erne lovede Direktionen ganske vist endelig „ey
stricte at ville holde sig til“ den gamle Bestemmelse, men
lade Præsterne befordre ved Kolonimandskabet, naar dette
intet andet Arbejde havde for. Tilføjelsen gjorde imid-
lertid dette Løfte ret værdiløst, dels fordi Rejserne da som
oftest kun kunde foretages tidligt om Foraaret eller langt
hen paa Efteraaret, naar Vejret var uroligt og koldt, og
dels fordi det blev ganske afhængigt af Købmanden, om
han vilde yde Præsten Befordring eller ej. Det var derfor
1
»De tlocker sig omkring Kiøbmanden for at see paa de skiønne
Handels Vare, naar Togte-Kisterne bliver aabne; her skal maa-
les Spæk, her skal tælles Barder, her skal sorteres Skind, her
skal snackes etc. etc. I den Tid faaer Missionairen icke et
Ord indført, for hvem kan bryde sig om Guds Ord, hvor der er
noget at fortiene og se paa? Naar nu Kiøbmanden er færdig
med sin Handel, og Vinden blæser god, saa lægges fra Land
og gaaes videre. —
Missionæren har da maaske icke havt Lev-
lighed til at tale et Ord« —
skriver Inspektør Wille til Direk-
tionen (Brev af sl
/8 1789), idet han hævder, at Missionærerne
ikke kan besørge Embedsrejser forsvarligt uden al have
eget Fartøj.
11 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
