Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det mørke Tidsrum (1792—1845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
til, nemlig en Handelsassistent Jacobsen, 1
som havde v,æ-
ret theologisk Student, og som kunde virke baade som
Købmand og som Missionær. Og Kollegiet skulde ingen
videre Udgifter faa derved, idet Missionsselskabet vilde
udrede Missionærlønnen. Da Kollegiet imidlertid hverken
vilde modtage dette eller gaa ind paa at ordinere „en ustu-
deret Mand“, bevægede Kragh Kateket Lars Abeisen
Smidt i Egedesminde til at gaa dertil som
„Lærer“, og
rejste selv med derop og indsatte ham 1825.
Naar Kragh siger, at han derved „grundlagde Missio-
nen i Upernivik paany“, har han mere Ret, end han den-
gang kunde vide, thi hermed var dens Genoptagelse i Vir-
keligheden sikret. Ganske vist blev Smidt ikke længe der-
oppe, da han ikke mente at kunne komme nogen Vegne.
De fleste af de Kristne, der fandtes, troede paa angåkut
og var ikke meget forskellige fra Hedningerne, og disse
var haarde og uvillige til at tage imod Evangeliet. Da
Kragh kom derop igen 1827, tog han ham derfor med
hjem igen. Og Jacobsen, som han 1826 havde skaffet
derop som Købmand, og som havde Overtilsyn med
Missionen, taalte ikke Klimaet og kom ikke godt ud af
det med Grønlænderne. Men alle de Steder deroppe, hvor
der boede Kristne, havde nu Kateketer eller „Læserinder“,
og der kom med kortere Mellemrum Præster derop paa
Tilsynsrejser. Og endelig 1833 fik Upernivik sin egen Mis-
sionær i C. C. Østergaard,
2
ganske vist mod at Jakobs-
havn blev berøvet sin og lagt under Egedesminde, hvilket
dog kun varede til 1845.
Ved sin Ankomst traf Østergaard en Menighed paa
120 Medlemmer, og ved hans Afrejse 8 Aar senere var der
„kun henved et Par Snese tilbage, der vilde leve og dø
som Hedninger“. De maa dog have skiftet Mening, thi de
blev alle døbt, de sidste af Kraghs ældste Søn, der var
Missionær her 1850—58.
Men det kan ikke nægtes, at Missionen her ikke fik
den rige Udvikling og ikke blev saa grundfæstet som de
1
Georg J., f. 1781, f 1839 som Skolelærer i Lynge ved Sorø.
2 F. 1804, f 1883 som fhv. Præst i Husby-Sdr. Nissum. Hans Ud-
dannelse bekostedes af Dansk Missionsselskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
