Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l23
traadte ud af Huset, kom en stor Honsebnnd og gjorde
Mine til at ville deeltage i vor Vandring. Flere as
Damerne stodte til den, for at drive den bort. Den
gjorde, hvad ogsaa jeg vilde gjort, den lob hen til
Tberese og lagde sm Miiiid til hendes Haand. Hun
klappede den og sang i det Samme: »Nn, saa gaa
med, min Dianel« Disse Belmanske Toner og disse
mig velbekjendte Ord af et af mine Yndlingsdigte vare
sor mig som et elektrisk Stod. Jeg nærmede mig dri-
stig den lille Sangerinde, og det skjønne Digtblev som
det forste Baand imellem os, thi medens vi gik, kap-
pedes vi om at erindre det Hele, og hvor den Enes
Hukommelse ikke slog til, suppleredes deri as den Andens.
Tilstdst sang·vi Begge, og det forekom mig, som om
ikke blot vore Toner, men vore Blikke smeltede sammen.
Det øvrige Selskab syntes meget at more sig over vor
vandrendeAstenunderholdning. En ældi·e Dame yttrede,
at den paa eengang Jplastiske og elegiske Tone i dette
Digt«s· der saa ganske flød sammen med den romantiske
BeGlaiiske Melodie, var Noget, der tilta«te hende paa
en uforklarlig Maade, og jeg gjorde derved deri Be-»
1naerkning, at de Første af vore Digtere besad den
Gave at lade vore fardrelandske Drpader og Nereider
ligesorn aabenbare sig for os og tiltale os i vort eget
Sprog, saa at vor eiendommelige danske Natiir blev
os endnu kjærere ved deres Sange. Dette Digt as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
