Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
havde forladt os, foldede vi hendes sine, blege Hænder-,
kyssede hende med barnlige Taarer, anbefalende i en
stille Bon hendes fromme Sjæl til Ham, som har over-
vundet Døden og Gravens Mørke. — Vi vendte nu
vor Omsorg til den unge Clarisse, der laae som afmaeg-
tig ved Foden as Sengen. Med største Ømhed talte
Therese til hende. »Kjaere, hæstige Pige!« sagde hun:
» Hvorfor vil du være Vidne til denne Sorgens Scene?« —
Clarisse fattede sig pludselig, reiste sig, aftørrede sine
Taarer-, og sagde med et veemodigt Smiil: »Tilgiv mig,
bedste Theresel Nu vil jeg skynde mig hjem til Fader,
inden han vaagner-« Derpaa nærmede hun sig til
mig og sagde med indtagende Ynde: »Det er Fru
Bergsteenl Nu kjender jeg Dem. Bliv ikke vred, jeg
var saa forvirret!« — Hiiit saae taus paa mig med
et ubeskriveligt Udtryk, slog Armene om min Hals og
kyssede mig, gik derpaa hen til Sengen, trykkede et Kys
paa den Dodes Haatid, greb sin Hat, som laae paa
Gulvet, og ilede bort. Therese og jeg stode nogle Øie-
blikke og saae efter hende uden at tale. Ingen af os
nævnede den besynderlige Forvexling, som havde fundet
Sted i den døende Bedstemoders sidste Forestilling, thi
det er ligefrem, at hun isit sidste Ord og sin sidste
Tanke havde meent Therese, og at det her var gaaet
som med Esau og Jacob, at den Yngre ved en Vild-
farelse havde faaet den Velsignelse, som var tiltænkt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
