Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· . 103
forsikkre, at til Dem er intet Ord udgaaet fra mine Læ-
ber, uden at ndvcelde fra mit Hjertes dybeste Grund,
og at mine Tanker paa denne Vei have tabt i Kraft,
langt fra ikke vundet·–
Huti vendte Hovedet og saae paa mig, med et
næsten foragteligt Smiil. Jeg følte mit Blod koge i
mine Aarer. »De støder en Ven fra Dem,« vedblev
seg, »hvis Lige i trofast Hengivenhed De aldrig mere
vil sinde. Jngen har følt Deres Værd som seg, selv
ikke Deres Forlovede.« —
»Min Forlovede? Det skal vel være Black?« —
»Det synes saa for menneskelige Øine, og Deres
Nærmeste antage det for afgjort-« — ·
» »Ja, jeg veed godt,’at man troer det, og jeg har
heller ikke brudt mig om at tilintetgjøre denne Tro. Dog
er det ikke saa. Jeg elsker ikke Black, ligesaalidt som han
elsker mig, det er at sige, hvad Verden kalder at elske,
hvad der skulde gjøre os til Forlovede; men agte hain
høit, det giør jeg. Jeg ærcr ham fremfor nogen
Anden; jeg har ham kjær som min bedste, som min
eneste Ven, der trofast har staaet mig bi som en Bro-
der, som en Fader. Aldrig har han sagt mig noget
Ord, der kunde hentyde paa andre Følelser for mig end
en simpel venlig Deeltagelse i·ntine Anliggender, og
derfor ærer jeg ham dobbelt; deri erkjender jeg deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
