Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ss ————
133
gik nu, snart samlede, snart To og To, til Mathilde-
veien· Vi vandrede langt omkring i den smukke Egn,
og det begyndte allerede at mørkne53, da vi kom tilbage
til Slotshaveit. Miii Broder og Clarisse gik forrest,
Arm i Arm, og sang det Hertziske Digt om Hirschhomi
fra Begyndelsen til Enden.4’ Med en stor Bevægelse
hørte jeg disse skjønne Toner, da jeg vidste, hvilken Be-
tydnmg dette Digt havde for disse Elskende, og af Hjer-
tet sympathiserede jeg med den Følelse, hvormed de sang
det. Jeg lod dem ogsaa uforstyrrede opsøge det gamle
Theater, hvis Værd for dem kun jeg kjendte. Eit stor
Beroligelse blev mig tildeel paa denne Vandring. The-
refe kom hen til mig, greb min Arm og sagde: »Min .
Sophie! Aldrig kan jeg takke dig nok for dit ærlige
Venskab, for den Velgjerning, du har viist mig ved at
Fy ’gabetibare mig Alt. Min Gud! havde jeg opdaget
«Saildheden efter at· være bleven Walthers Kone, jeg«
troer, jeg var død af Græmmelse. Naar jeg saaledes
som nu seer ham og Clarisse sammen, saa føler jeg
først ret, ved hvilken Afgrund jeg stod, da du kom og
reddede mig.« — »Og dog, min Theresel« sagde jeg,
«har jeg med Bekymring tænkt, at jeg bedrøvede dig.
Din Haand skjælvede i min, og da jeg havde endt,
bedækkede du dit Ansigt med Hændertie og græd stille-« ——
»Jeg veed ikke selv,« svarede hun, »hvorfor jeg græd-
Men vær vis paa, min Sophie, at jeg mi foler mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
