Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Udbrud givet deres lnstige Stemning tilkjende, bleve mod
Slutningen mere alvorlige- Pliilip sagde nu leende:
»·L1or, Adolpbl jeg troer at kjende din Smag. I det
Portmit, du der udkaster af dine stille Onskers Ideal,
mangler sikkert et vigtigt Træk: Hun skal være huuslizj
og ordenligz Bordet stal være godt lsesorget, Tertkecoiist
hvidt og pænt, Værelserne oropee og 3iii—lige« . .. Advle
afvrod bnmc »Ja oisselig, det borek ogsaa til den qvin-
deligZElskveerdigbed, at dens hunglige Hjem birrer Præget
af den selv, at Alting bærer Skjonbedens Stempel, at
Den, som træder in·d i demie stille Helligdom —- selv
om han, som Faush fores deriiid af Mepliistoplieles —
dog foler sit bedre Iezi opoaagne i »»Gretbchens«« lille »
Kammer. Denne No, denne skjønne Orden skal virke
Gjenskinnet af hendes eget Væsen og Aason.. Jeg
oil kunne sige, som Ægtemanden i L’Ecole de-
s-ieillskds: »»—Naar denne Stjerne bar stinnet for mine
Oine om Morgenen, er min spimde opklaret for bele
Dagen;«« og boer min Dig, den vcere forresten ond
eller god, vil jeg see op til denne Stjerne, ja i min
Dodgtime vil jeg vende mit Blik imod den og troe , at
den, som hiin over Bekiileliem, oil lede mig til min
Sjæls Frelse.«
Adolph holdt Pludselig inde, halv forlegen ved at
liaoe ladet sig saavidt henrive as en vis Lyst til ligesom
at besynge sin Elskede. »Nul« sagde hent leende: »Dn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
