Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
og skal stedse gaae forbi denne Stakitlaage og titte ind i
Haven for at hilse paa Dem, naar De er her.«
En Maaneds Tid gik hen , hvori jeg næsten hver
Aften til aftalt Klokteslet ventede Wilson ved Havelaagen
og aabnede den for liam» En halv eller hoit en heel
Time sad vi nu Haand i Haand i en taet Lovhytte og
talte venligt og fortroligt sammen- Han syntes at more
sig over min barnagtige Passiar og at være rort ved min
uskyldige Kjærlighed, som jeg ingenlunde tænkte paci at
skjule. Han kaldte mig sm lille Elskede, og hvergang
han gik, slog haii sin Arm om mig og kyssede min Kind.
Dette var det hoieste Punkt af vor Fortrolighed Min
Enfoldiglted var saa stor , at det aldrig faldt mig ind at
gjoke mig Skrupler, langt mindre Bebreidelser for disse
hemmelige Moder. Man maa være saa llosterlig opdra-
gen, som De selv veed, at jeg er det itnin Søsters
patriarchalste Huus, for at vaere saa ubekjendt med der-
den og dens Fordringer til os. Ogsaa har jeg i senere
Aar gjenkaldt mig de Blikke, hvormed Wilson ofte he-
tragtede mig. Der laae i dem en Blandiiixj af For-
undring, af Tvivl, af Ømhed, som dengang bragte mig
til at spørge ham, hvorpaa han grundede, men sont jeg
nu med Undseelse forklarer mig. Min Hengivenhed for
ham fandt jeg saa retmcrssig, bygget vaa de crdleste
Grunde , paa Takiiemmelighed, Hoiagtelse og Tillid.
Mine Tanker vare langt fra nogensomhelst Verwnteliglted
07
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
