Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
kan jeg dog aldrig fare over mine Læber-« —— Med
Varme sagde Maria den sidste Deel af denne Neplit·
Taarerne stode Emma i Oineiiez hun veiede sig mod
den tilforn forlmdte Medbeilerinde, og de omfavnede
hinanden hjerteligt uden at tale.
Hurtig traadte Emnia ud i Haven, hendes Kinder
brændte, hun rev sin Hat af og holdt den i Haanden;
men strax udenfor Havedoren lole hun i sit forvirrede
Hastvcerk med Panden mod et Tree. Et Striks nndslap
hende; Mai·ia ilede til, og nu saae man pludselig nok en
Person komme frem , hvis Nærhed man hidtil ikke havde
anet, nemlig Pllilip, der ligeledes nu-d eet Spritixi floi
hen mod den for-skrækkede Emma. De sorte hende til-
bage til Huset. Med storste Deeltagelse og Omhu
hadede Mctria den saarede Pande, der ikke syntes videre
beskadiget, end at en stor Bole allerede viste sig over
det ene Oie· Maria bandt et tondt Bind om Panden
og beklagede med venlige Udtryk det smukke Ansigt, men
trøstede dog med, at det Hele snart vilde være sorvundet.
Emma stræbte nu selv at lee af sit Uheld, og da hun
vilde hjem, fulgte Maria hende og Philip et Stykke
paa Veien. .
Da hun havde forladt dem, kunde Philip ikke leen-
gcre tvinge sit onde Lune, men udbrod: »Naa Frokenl Det
var rigtignok en prcegtig Expedition! Vi kan sige , at
vi have vel reist. De har ret viist et udmærketdiploma-
·-
ii
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
