Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
uventet, saa uforveredet saae Wilson igjen, vaagnede
pludselig de Følelser, for hvilke jeg troede mit Hjerte
utilgasngeligt Tli lian om Aftenen kom til mig, og med
den samme veemodige Mine, med den samme vlode
Stemme, sont endnu fra vor forrige Afskedstime stod
levende i min Erindring, saa mildt , saa rorende udtalte
sm Smerte over de Sorger, jeg for hans Skyld
havde udskaaet, da vendte hiin Times Følelser tilbage i
min Sjæl. Dit han viste mig den Agtelse, jeg troede
at have forspildt, da han tilhod mig sin Haand, som han
dengang ticcgtede at gilie mig, da var det mig, som om
en fornedrende Dom, der var udtalt over mig, vlev hævet
af en hoiere, forsonende Netfirediahedz og at jeg i det
Oiehlik asslog hans Tillmd, det skete. .ja det tilstaaer
jeg — fordi Deres Billede traadte imellem os. «
»Det er nok! det· var, sotn jeg vel frygtede, et
Offek.-« «
»Neis lad mig tale ud, det var dog in«tet Offer.
En Stemme i mit Hjertefalgde mig, hvad jeg altid har
vidst, at der ingen Lykke kunde gives for mig, naar
Adolp Lidner led ved den; og en Stemme i min Sam-
vittighed advarede mig mod at indlade mig i et Forhold-
som kunde adskille Fader og Sen, — et Tab for Obeilmh
som jeg ikke kunde erstatte. «
«Ak, Maria! saadanne Grunde!« . ..
»lede mig ikke! lad mig inddie Dem i mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
