Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Wilsoiis paany oplivede Billede syntes mig i Oberst
Lidners Nærhed at opløse sig i en Taage og forsvinde
for mig som en Dann, hvis Gjenstand kun var et
Blendvark. Og vel maa jeg takke det aandige Forsi)n,
som styrede mine Tanker; thi siden den Tid var jeg
erfaret, at der lever et Menneste, hvis Rettigheder ere
af en saadan Natur, at jeg aldrig vilde trøstet mig
over at have forsnndet mig imod dem og tilføiet et
trofast Hjerte det sidste Saar-« —- »Hvem mener Te?
Jeg beder Dem, forklar mig« . . . «Jeg bar erfaret Line
Jensens Skjæbne.«« — En Pause opstod; endelig sagde
Maria , idet hun kjærlig tog Adolplis Haand: «Nu bar
jeg sagt Deni Altl De seer nu selv, kjære Ven og
Broder! at jeg intet Offer har bragt, at der er Intet,
som kan fornrolige Dem, at jeg tnn bar handlet af en
indre Nødvendighed-« .
· Adolph drog Veiret dybt, som Eri, der føler sig
lettet og fri. Ja, elskede Maricil ja det er vist! fra
Deri-et Læber strømme Ro og Trøst i mit Hjerte. De
Nlene bar Nøglen til min Sjæls Inderste-! Deres klare
Væsen forjager de mørke Spøgelser, som ofte forfølgemig.«
Efter denne Samtale bengit en Tid, hvori Adolpb
virkelig følte sig noget beroliget. Gode Aftener forenede
igjen den lille Kreds; de afbrudte Tegnetimer og
Musik-Øvelser gik paany deres Gang. Dog manglede
ofte det Bedste: den gamle Frihed og desl indre Fkkdz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
