Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
med en eller anden Vogn, som skulde til den Exiit· Han
gik med vate om snarest-muligt at komme tilbage vg
bringe Besked. Jomfru Holm var ikke bjemnie· Maria
betænkte nu de nærmere Anstalter til sin Reise. Ten
første kdanskeligbed· tnodte: liden Spenge tunde huti ikke
reise, oss bendes egen saavelsom Jomfru Holms Kasse
var for Øieblikket næsten aldeles tom. Med det beklemte
Hjertes urolige Hastvasrk ledte lpuki i sine Gjemmer for
at sinde Noget, der kunde gjøres i 5pengr. Der var
kun Smaating af ringe Værd Det bedste Stykke bar
et smukt lille Ubr, soin var et Arvegods efter hendes
Moder, det eneste Minde, sotn hun gjennem alle Til-
skikkelser havde bevaret som en Helligdom. Med en
veemodig Følelse saae bun paa det: »Ieg faaer kun Lidt
for det, naar jeg nu med Eet vil sælge det , og for mig
har det saa stort Værd-« —Paa Vagksen hang et stvrre
Uhr, som havde tilbvrt den asdode Blume. Det var
meget mere beredt, en meget eourantere Vare. Maria
saae paa det. »Neii det er Victors Eiendotn. Jeg vil
sælge mit eget. Ak! lad mig blot see at komme bort.
Alt det Øvrige er Smaating« —- Med disse Ord tog
hun Slian og Hat paa og skvndte sig til den nærmeste
Ubrmagek, hvor hun solgte Uhret til en uforboldsmaess’ixt
ringe Priis, men som dog bar ganske tilstrækkelig til
Oieisens Omkostninger.
Da hun kom hjem, traf hiin Jomfru Holm meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
