Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Hoved med sin matte Haand og sagde: »O græd ikke,
min elstede, trofaste Sosteri Misund mig itke deii salige
Fred, som gjennemstrømmer mig, en Fred, sont jeg ikke
kan beskrive, som ikke- er af denne Verden, en Forud-
folelse af de indre Vinger, som udfolde sig. O lad mig,
medens de sidste Sandskom endnu falde i mit Timeglas,
nyde Livets største Gode, det, som jeg ikke skal tabe i
Døden: Glæde over min Elskede! Lad mig takke dig,
hulde Veninde, elskelige Søster, for al din trofaste Kjær-
ligbed! Nu falde Stettets Lænker; nu foler jeg en
Kjærlighed, som din. O! und mig nu, hvad jeg altid
attraaede, aldrig fik: Giv mig et hjerteligt Kys og
Favntag til Afsked, og lad mig nærme mig dine Otnes
Stjerner, at de maae lyse mig til Himlenl« Han loftede
sine matte Artne for at udbrede dem imod hende. Maria
tog ham sagte i sine og trykkede et varmt og langt Kys
paa hans blege Lælser· Et elektrisk Stod syntes-3 at
gjennemfare ham, det var som en stærk Opblussen af
Livets Flamme, han slyngede sme Arme fast om den
Elskede, derpaa sank hansHoved ned paa hendes Skulder,
et Par Krampetrcrk rystede ham , et dybt Suk , og han
laae død i Marias Arme. Et dæmpet Skrig undslap
hende. - Carl ilede til og kaldte Tjeneren og Lægen til
Hjelp. Maria var falden afmcegtig om paa Sengen-
Adolph hvilede endnu paa hendes ene Arm. Carl bar
hende ind i vet tilstødende Værelse Man fort-gik alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
