Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Ja, Solstraale, kan Far og Mor holde Sorgen
fra Dig, skal Du altid være glad,» sagde
Grossereren rørt.
«Det vil I, men Mor har saa ofte sagt, at
man kun kan være rigtig lykkelig, naar man
gør andre glade.»
Faderen løste lempelig hendes Arm fra sin
Hals og svarede med paatagen Alvor:
«Ja, den Lærdom har jeg maattet betale dyrt,
Du er mig en kostbar Pige,» men Smilet om
Munden og Udtrykket i Øjet modsagde Alvoren
i Stemmen, de udtrykte alt for tydelig:
«Jeg vilde ikke have hende anderledes end
hun er, ikke for alt i Verden.»
Saa fortsatte han ganske rolig:
«I Dag vil vi glæde os, kun os selv, det
var jo Naturen vi skulde beundre sammen...
Ja, min Pige, her er dejlig, men Stedet har
ogsaa kostet dejlige Penge, og jeg har maattet slide
haardt, før jeg fik kørt Sten til den Bygning, og
saadan en Have voxer ikke paa den bare Bakke,
nej, Mor og jeg har trællet for at Du en Gang
skulde faa det godt, og det mindste, Du kan
gøre til Gengæld er: at være rigtig lykkelig, hvad
duede mit Arbejde ellers til.»
Det var Grosserer Haases Stolthed at være
«a selfmade man», og hvor det var mulig, vidste
han altid at anbringe det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
