Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tredie Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
kølige Veranda. De vare begge tavse, Doris
følte sig saa underlig betagen, hun havde ikke
Mod til at tale om Hverdagsbegivenheder og
Meyer var for optagen af sine egne Tanker;
han grublede over, hvorledes han skulde faa sagt
det, som han nu ansaa for sin Pligt at underrette
Familien om, uden at det vilde skille ham fra
sine Venner. Han var saa optagen at disse
Betragtninger, at han ikke følte det pinlige i
Situationen, men Doris trykkede den.
Solen skinnede varmt der ude, Luften var
klar og Himmelen blaa, Træerne saa saa lyse
og ungdomsfriske ud, at alt fik et Skær af det
lyse Haab, en Duft af Kærlighed og Lykke —
to unge Sjæle bliver let berørte af én Tanke
— to varme Hjærter faar let ét Slag, der fører
dem sammen for hele Livet.
De vare hinanden saa nær i den Stund.
Hun syntes, at Verden var rig og skøn, han
glemte sine Sorger og saa kun hende. For
hende havde Livet været en sollys Dag,
Modgang havde ikke sat sin Milepæl paa hendes
Vej, med hende ved sin Side havde han et
Øjeblik glemt al den Kummer, der tyngede hans
Hjærte — saadan en Stund er desværre kun saare
kort — en let Vind førte Jasminduft ind paa
Verandaen og fik Slyngroserne til at sitre —; det
vidste Doris, og Tavsheden begyndte at trykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
