Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
«Jeg véd det, Rudolph.»
«Ja, saa har jeg intet at tilføje — jeg har
gjort min Pligt, maaske for sent — tilgiv mig.»
Grossereren sprang op saa let som en Yngling.
«Hvad skal alt dette sige . . . Rudolph,
Meyer og Du, Doris ...»
«Stille Onkel — hele Skylden er min —
sig ikke et uoverlagt Ord nu, Du vilde angre
det — nu gaar vi — i Morgen skal jeg forklare
Dig det hele–kom saa Meyer — vi to
gamle Venner følges ad.»
Meyer rejste sig — han var bleven saa
bleg som et Lig — og formaaede ikke at faa et
Ord frem til Afsked; dog, pludselig stod Doris
ved hans Side og rakte ham begge sine Hænder,
men vendte Hovedet om til Fætteren:
«Tak, Rudolph, fordi Du bragte din Ven
til os, vi er alle blevne hans Venner i den korte
Tid, vi har kendt ham, og, ikke sandt, min
velsignede Paps, han har bragt Dig megen Glæde,
og «Nizza» vil altid have aabne Døre for ham,
hvad enten han er Jøde eller Kristen.» Saa skød
hun. ham lempelig ud ad Døren, før Grossereren
fik sagt et Ord, og raabte efter begge de unge
Mænd: «Kom snart igen, vi vil alle længes efter
Eder.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
