Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
jeg elsker Deres Datter, saa havde jeg givet ham
et bestemt Afslag, men han var gaaet med min
Agtelse; nu har han kun opnaaet min Foragt,
han har handlet falskt og uhæderlig, min
Svigersøn bliver han aldrig.»
«O, Haase — «aldrig» er et grusomt Ord,
det burde ikke komme over en Faders Læber,»
sagde hans Kone grædende.
«Fader,» sagde Doris med blød Stemme,
«jeg vil ikke sige mit sidste Ord i denne Sag,
som ligger mig saa nær; jeg véd, at Vejen fra
mit Hjærte til dit har aldrig været lang, jeg vil
forsøge hvad Taalmod, Kærlighed og Bønner
formaar; i Længden kan Du ikke være haard imod
din lille Pige . . . kan Du vel, min velsignede
Paps!»
«Alt andet kunde jeg gøre for Dig, kun ikke
dette, mit elskede Barn, hvis jeg nu kyssede og
klappede Dig og lod Dig beholde et falskt Haab,
handlede jeg slet imod Dig, det vilde kun være
en Vaabenhvile, ingen Fred. I Sorg og Kamp
har Troen, min faste Tro, altid hjulpet mig at
bære hvad Herren gav, min kristne Tro har
holdt mig borte fra mange Fristelser og Fald,
her er det ikke alene mit Had til Jøderne, der
taler, naar jeg forbyder Dig at ægte Meyer, det
bringer ingen sand Lykke at skilles ad paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
