- Project Runeberg -  Han er Jøde : fire fortællinger /
64

(1892) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

ham, der saa saa koldt paa ham, men hans Blik
blev ikke mildt og hans Hjærte ikke blodt ved
hendes Ord; han syntes, at det ikke kunde være
hans egen lille Doris, men en fremmed, som intet
Krav havde paa hans Kærlighed.

«Jeg kunde svare Dig, Doris, at din Gøren og
Laden fra denne Stund var mig ligegyldig, Du har
selv løst det Baand, der bandt os sammen; men
som din Formynder har jeg endnu en Pligt at
opfylde — saalænge Du er mindreaarig, forbyder
jeg Dig at indgaa Ægteskab med ham, Du taler
om . . . videre gaar min Ret ikke. Du forbliver
i mit Hus, til Du er myndig. Din Moder vil
jeg ikke lægge noget Baand paa, hun er blød
og overbærende, men for mig er Du bleven en
fremmed. Gaa nu op paa dit Værelse og tænk
over, hvad der er sket i Dag.»

Saa tog han sin Hat og ilede hurtig ud, og
først da alle sov, og Natten var falden paa, listede
han sig ind i sit eget Hjem, ikke for at søge
Hvile, den fandtes ikke for ham, men for at
berolige sin Hustru.

Da Haase var gaaet, saa Moderen med et
smertelig Blik paa Datteren og overvejede i sin
Tanke, hvem der var mest at beklage, den
stakkels Fader, der havde lidt saa smertelig et
Skibbrud, eller hendes lille Pige, som stod ulykkelig
og stirrede efter ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:09:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hanerjode/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free