Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6; .
Med ham selv var det en hel anden Sag,
han vidste, at et Svælg skilte ham fra den unge
Pige, som fra første Øjeblik havde mødt ham
sympathetisk, og strax havde han sagt til sig
selv: «Du er en fornuftig Mand, hver Følelse,
der gaar ud over den almindelige Interesse, som
Du kan have for din Vens Kusine, vilde være
taabelig; hvor der ikke en Gang er det
svageste Haab, der er Kærlighed utilgivelig; at
nære den i sit eget Hjærte vilde være
Svaghed, at vække den hos hende vilde være slet,
og hidtil har Du dog aldrig begaaet en lav
Handling; nej, jeg har et Panser, som beskytter
mig, det er simpel Hæderlighed.» Og saa kom
han til «Nizza» Gang efter Gang uden Frygt og
i sin egen Tanke uden Dadel. Naar han saa
Rudolph behandle hende saa ugenert, tænkte han
blot: «De ere nære Slægtninge, det er saa
naturlig.» Og da Fætterens Opførsel pludselig
skiftede Karakter, mente han, at en lille Forelskelse
imellem Søskendebørn var almindelig, og selv
om den var alvorlig ment, var der ingen
uoverstigelig Hindring, som skilte dem ad. Han trode
ærlig og redelig, at han mente hvad han tænkte;
hans Venskabsfølelse for Rudolph blev ikke
svækket, han forstod ikke en Gang, at den var
sat paa en Prøve, og det var den i Virkeligheden
heller ikke saa længe Doris vedblev at være en
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
