Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Meyer forlod ham med et varmt Haandtryk
og gik videre uden at vende sig om.
Rudolph blev staaende, en nagende Smerte
opfyldte ham, han lyttede efter de faste Skridt,
der fjærnede sig, han saa den ranke Holdning,
Sorgen havde ikke bøjet hans Hoved, der var
en Vilje, som holdt det kækt i Vejret.
For første Gang tænkte han paa Forskellen
imellem dem . . .; han havde altid stolet fast
paa sine egne Beslutninger, sin Overbevisning og
sin Vilje; han saa lidt ængstelig ind i sig selv,
det var som om alt var rokket i ham, som om
der intet var, han trygt kunde stole paa, han
syntes, han var bleven saa lille ved Siden af
den Ven, der nu gik fra ham; han følte, at han
selv hørte til Mængden, som følger de banede
Stier; Meyer derimod maatte rydde den Vej,
han skulde gaa — og at den vilde føre ham
opad, det var han vis paa.
«Hvorledes han er kommen til at slutte sig
til mig — det forstaar jeg ikke, men jeg vil
aldrig svigte ham, aldrig, saa sandt hjælpe mig
Gud!»
Meyer drejede om Hjørnet; da Rudolph ikke
mere kunde se ham, gik han langsomt hjem.
Han traadte ind i sit Værelse og fandt alt
saa koldt og fremmed.
Da han forlod sin Bolig, var han fuld at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
