Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Ottende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
med at gøre et Skridt, som hun maaske vilde
angre hele sit øvrige Liv.
«Mit velsignede Barn, Gud beskytte og
bevare Dig . . . tag «Ham» med Dig paa alle dine
Veje. Hvad Du end vil gøre, jeg kan ikke holde
Dig tilbage, dertil er din Vilje for stærk; men
luk ikke denne Dør for Dig, Du kender din
Fader, det er efter ham, Du har arvet den haarde
Vilje.» Saa kyssede hun hende endnu en Gang,
og Doris frigjorde sig for Moderens Favntag.
«Vejen er lang til Byen, Barn, tag Vognen.»
«Nej, Moder, jeg vil ikke køre i Faders
Vogn, derhen hvor jeg nu agter mig, det vilde
være mig imod; tør Du, Moder, saa hils ham fra
mig, og sig, at jeg trods alt hvad der er sket,
elsker ham højt, det føler jeg i denne Stund.»
«Du var hans «Solstraale», Barn, din
Kærlighed maa være stor, naar Du kan ofre ham for
nogen anden i Verden. Doris, min lille Pige,
gaa ind og kys ham i Dag, hvem véd om han
nogensinde oftere vil kysse Dig.»
«Aa, Mor, hvor Du gør mig denne Gang
tung, og dog kan intet paa Jorden holde mig
fra ham, nej, intet Moder! Du har Ret, jeg
vil kysse Fader endnu en Gang, selv om han
støder mig fra sig.»
Hun gik ud paa Verandaen, det var hende
imod, at Rudolph sad ved Faderens Side, og, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
