Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io7
fæller og bad dem træde hjælpende til. Det var
med en næsten utrolig Gavmildhed den ene Jøde
hjalp den anden i denne trange Tid. Naar den
unge jødiske Læge traadte ind i de smaa fattige
Huse, blev han altid modtaget med et Smil;
kunde han ikke hjælpe, saa var han dog rede
til at trøste, de vare alle hans Brødre og Søstre,
hans Børn og Venner; de fortalte ham alt, hvad
der laa dem paa Hjærtet, selv naar de havde
fejlet.
Han var kun i sit Hjem om Natten, sine
Maaltider tog han, hvor Tilfældet bragte ham
hen. De gamle og Børnene elskede ham især, han
forstod saa godt at gaa ind paa de gamles Ideer,
og han kunde saa let bøje sig ned til de smaas
Tanker.
Meyer havde ikke længere den aandelige
Elasticitet, der hjælper at bære selv de tungeste
Byrder.
Rudolph var rejst, og skønt han sjelden
havde Tid til at tale med ham, var den blotte
Tanke, at de levede i hinandens Nærhed, ham en
Trøst. Der var kun gaaet en Dag, siden han saa
Doris, og han vidste, at hendes Vej ved hans
Side vilde blive fuld af Farer, og skønt han af
et oprigtigt Hjærte ønskede, at hun vilde følge
hans eget Raad og lade Fornuften tale — saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
