Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIO
elsker mig ... Ja, hun har Ret, i sit gamle
Hjem er hun ikke længere til Glæde; det er
bedre, at hun kommer til det ny♂; der vil hun
bringe den Velsignelse, som en elsket Hustru
kan give. Gud bevare hende! Det er første
Gang, jeg kan mindes, at min Formue har
bragt mig Glæde. Om faa Dage skal vort Hjem
være færdig, naar man blot har Penge og kun
vil holde sig til det materielle, kan man gøre
det utrolige — Lykken bringer hun med sig.»
Saa skrev han et Brev fuld af Kærlighed,
og den lyste ikke alene over hende, men den
spredte sig ogsaa over Far og Mor; der fandtes
ikke et bittert Ord, ikke en ukærlig Tanke, hans
Hjærte tilgav enhver Uretfærdighed, han kunde
være højmodig, han ejede jo hende.»
Doris vilde intet modtage af sin Fader, ikke
en Gang en Brudekjole, hendes sorte Silkekjole
passede bedst til det Bryllup, hendes Forældre
ikke vilde være med til.
Hendes personlige Udstyr vilde Moderen
ordne; hun mente, at Doris’ Faders Datter intet
maatte savne, men hun afslog det bestemt.
Til Faderen saa hun intet, han indelukkede
sig paa sit Værelse og tog ikke mere til Byen,
Kontoret blev overladt til Fuldmægtigen.
Det Liv kunde ingen af dem udholde, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
