Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Næppe fjorten Dage efter denne lille
Tildragelse sad jeg nede i Haven; der var saa svalt
og skyggefuldt i Syrenlysthuset.
Sytøjet var gledet ned i Skødet, mit Blik
fulgte Solstraalerne, som legede med Blomster og
Blade; det var et smukt Syn.
En let Vind dryssede hvide og lila Syrener
ned paa Bordet foran mig; en Bogfinke med sit
brede, røde Bryst hoppede frygtløs paa Jorden
lige ved min Fod, og det faldt mig ind, at
Hannerne blandt Fuglene mærkelig nok ere de
smukkeste.
Jeg lod Paafugle, Finker, Høns, selv
Graa-spurve passere Revue i min Tanke, og Hannerne
vandt Sejer, ja, de maatte her kaldes det smukke
Køn.
Under lignende løse, ledige Tanker blev
Solstraalerne modigere og begyndte at nærme sig
mit svale Skjulested. Skyggen svandt mer og
mer, Varmen blev paatrængende og bragte mig
i den Tilstand, vi meget ubilligt kalde tankeløs;
thi et Menneske i vaagen Tilstand er aldrig uden
Tanke. Jeg tænkte ogsaa, men vagt og ubestemt;
Billederne formede sig i en forunderlig mat og
fjærn Belysning; det var en Slags dolce farniente,
min Sjæl overgav sig til, en slåp Vellyst, hvor
Tanken kun var oppe med halv Damp.
Jeg véd ikke, hvor længe jeg havde siddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
