Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I4i
og vi dens ydmyge Slaver. Gaa nu op og spil,
Barn; i Dag følger jeg ikke med.»
Marie gik lidt langsommere, end da hun
kom. Det var vist Tanken paa den slemme Tid,
der truede hendes Ungdom og derfor lagde sig
tyngende paa hendes Gang.
Men min Tanke fløj tilbage til Barndommen,
jeg tog atter fat paa min danske Stil.
«Det ringer!» sagde i det samme Lotte.
«Det er vist Musiklæreren.» Moder løftede
Øjnene et Minut fra sit Arbejde.
En let Banken paa Døren lod sig høre, og
Hr. Prangel traadte ind.
Han var just ingen Adonis, med sin høje,
magre Skikkelse, der ludede lidt for over. Ansigtet
var langt, Kindbenene stærkt udstaaende,
Hudfarven gulbleg og Haaret tyndt og lidt rødagtigt;
men Øjnene var milde og dybe, bundløse, som
man kalder det i Romaner, og det Udtryk
passede godt til deres ubestemte Farve. Jeg fik
aldrig Vished, om de vare blaa eller sorte; naar
jeg var mest overbevist om, de vare sorte,
erklærede Moder, de vare blaa, og den
ondskabsfulde Lotte, de vare røde, skønt hun burde vide
det bedst, for paa henc^ hvilede de oftest og
længst.
Hr. Prangel havde ogsaa været Lottes Lærer,
til hun blev konfirmeret; saa fik hun en finere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
