Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
«Ja, lad komme, hvad der vil!»
Men hjemme i Hytten sad gamle Inger ved
Rokken og sang med skælvende Stemme:
«Far, Verden, far vel.
Jeg kedes ved længer at være din Træl!
De Byrder, som Du haver byltet mig paa,
Dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmaa;
Jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved
Forfængelighed.»
«Smuk er hun at se til, men saa skyet som
et Aprilsvejr; man véd aldrig, hvor man har
hende, og hun skifter da ogsaa for den Sags
Skyld fra Sted til Sted; det er aldrig gode Tegn.
Nu er hun jo kommen til vor gamle Præst for
at pleje hans Marie. God Pleje den!»
«Saa, der danser hun ud med Rasmus; han
er nu rent forgabet i hende. Turde han, saa
sandt, drev han de gamle ud af Gaarden og satte
hende der ind. Saadan er det, hun vil have det,
en fed Gaard og Egnens vakreste Knøs, mindre
kan det ikke være. Derfor sagde hun ogsaa nej
til Søren. En Husmands Søn var jo for ringe.»
«Ja, lad nu det være godt! Smuk er hun,
og Hænderne sidde godt paa hende, hun kan
arbejde for to. Jeg véd det, for jeg har tjent i
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
