Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
«men jeg er nu ikke saadan fin som de andre,
saa Du fortryder det sagtens.»
«Aa, en Dans er jo ikke for Tid og
Evighed, bryd Dig bare ikke om, hvad jeg gør bag
efter; dans bare ud. Der kommer jer Malkepige,
Kristen, hvad om Du dansede med hende!»
«Fanden ta’e i hende!» mumlede Kristen og
trak sig tilbage i en Krog, mens Per tog
Malkepigen og for afsted efter Ellen og Røgteren i en
flyvende Galop.
Ja, Ellen var skiftet fra Sted til Sted, de
Aar, hun havde opholdt sig paa denne Egn,
trods sin Flinkhed og Flid; for hun var flittig
som en Bi, men rapmundet og kort for Hovedet
som faa, og more sig vilde hun, mens hun var
ung; danse vilde hun, og naar hun saa var den
gladeste blandt de glade, trak hun sig pludselig
tilbage og sad tavs og drømmende. Det var det,
ingen kunde forstaa, næppe nok hun selv.
Der var en blandt hendes mange Tilbedere,
de andre Piger misundte hende, det var Jeppe
Maansen. Han ejede den største og smukkeste
Gaard i Sognet, sad i Penge op over begge Øren
og gav ikke en Krone mer ud, end nødvendigt
var, Egenskaber, Folk i Almindelighed sætte
stor Pris paa.
Jeppe var Pebersvend, høj, tør, mager, med
skarpe Ansigtstræk, Ørnenæse og Falkeøjne, stiv
I 2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
