Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
«Det maatte Du dog helst have gjort,» sagde
Ellen ængstelig. «Du maatte helst have holdt
af en anden først.»
«Det var løjerligt,» mente Jeppe.
«Ja, saa om et halvt Aar, Jeppe,» sagde
Ellen med et dybt Suk.
«Saa kommer jeg og henter Dig i den nye
Vogn med de to Graaskimler for, og naar Præsten
har viet os, kører jeg Dig tre Gange rundt i
Byen, som Skik og Brug er her og saa lige ind
i Gaarden.»
«Farvel, Jeppe!» Ellen skyndte sig op ad
Vejen, som frygtede hun, han vilde følge hende.
«Lige ind i Gaarden!» klagede det i hende,
og hun sænkede sorgfuld Hovedet, men saa
hævede hun det pludselig igen og sagde jublende:
«Ja, Hans, Du skal faa se, jeg har en Vilje,
ikke blot til det onde, som Du mener, men
ogsaa til det gode. Jeg skal staa imod og det,
uden at Du giver mig en Haandsrækning. Det
er sidste Gang, jeg har været til Dans, det lover
jeg, saa sandt hjælpe mig Gud! Men ikke for
at tækkes Dig, vore Veje er nu skilte for
bestandig, det er for at glæde Frøken Marie.
Havde Du været saa mild og from som hun . . .
Aa, Hans, Hans! Jeg kan jo dog aldrig naa
Dig, aldrig blive Dig lig. Jeppe kan jeg voxe
over Hovedet baade i ondt og godt; han vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
