Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
«Nu er alt færdigt til at modtage Dig,
Ellen,» sagde Jeppe, da de en Aften sad under
det store Valnøddetræ i Gaarden. «Jeg har ogsaa
tænkt paa den gamle og faat et Kammer hvidtet
til hende ovre i Sidehuset.»
«I Sidehuset!» for Ellen op. «Hvad skal
det sige?»
«Du mener vel ikke, vi skal have hende
klistret lige op ad os? Kammeret er godt, hun
er næppe bedre vant.»
«Din Hukommelse er daarlig, Jeppe, mærker
jeg nok. Jeg sagde jo til Dig, hun og jeg
skulde ha’e Lov at sidde i Stadsestuen. Det var
for at lade Dig forstaa, det bedste i Huset ikke
var for godt til Mo’er Inger.»
«Det bedste! Og vi selv da?»
«Vi selv! Det er jo alt vort; vi kan skalte
og valte, som vi vil.»
«Vi? Du glemmer nok, dit er mit, men
mit er ikke dit,» sagde Jeppe tørt.
«Hvad mener Du, Jeppe, jeg forstaar Dig
ikke?» spurgte Ellen forundret.
«Aa, jeg mener kun, hvad Konen har, er
Mandens, men hvad Manden har, er ikke Konens.»
«Mener Du virkelig det, Jeppe!» för Ellen
forskrækket op. «Men det har Du jo aldrig før
ymtet om, end ikke med det mindste Vink.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
