Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
som jeg længes mer efter Mo’er Ingers
faldefærdige Hytte. Der er jeg født og der er vi
voxede op sammen . . . «Lige ind i Gaarden,»
sagde han — Nej, lige ind i Hytten maa det
være!»
Saa tørrede hun sine Taarer og faldt i en
tryg Søvn.
Aarene gik trange for Mo’er Inger. Hun
var bleven meget gammel og, værst af alt, hun
var bleven blind og havde kun fremmede
Menneskers Hjælp og Medlidenhed at stole paa.
Om Sommeren, naar Vejret var godt, sad
hun med sin Spinderok paa Bænken ved Hytten;
af og til standsede hun Hjulet for at lytte, men
alt var stille, ikke et Blad rørte sig. Saa rystede
hun forsagt paa Hovedet og spandt videre,
medens en tung Skygge lagde sig over hendes Træk.
«Ingen af dem kommer. Hans har ikke
skrevet det sidste halve Aar, og Ellen har aldrig
ladet høre fra sig. Snart putter de gamle Inger
i Jorden, og — Hytten staar tom.»
En Aften sad hun der, som hun plejede.
Solen var ved at gaa ned, det begyndte at blive
køligt, og hun rejste sig for at gaa ind, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
