Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20I
«Forlade Jer! Nej, nu vil jeg være Haand
og Øje for Jer, som I har været det for mig, da
jeg var Barn og intet magtede.»
Ellen holdt Ord, hun blev alt, hvad hun
havde lovet, arbejdede fra Morgen til Aften,
gik aldrig til Dans eller Ungdomsgilde, skønt
hun blev fristet paa mange Maader; nu holdt jo
alle af hende og undte hende gærne lidt
Adspredelse; men hun stod fast og blev hjemme.
Ofte undrede Inger sig over, at Ellen kunde
være saa glad, trods den Længsel, hun bar i sit
stille Sind. Det var Troen, der voxede i hendes
Hjærte, Troen paa Gud og paa ham.
En Aften var hun gaat til Herregaarden med
noget Arbejde, hun havde for Fruen. Inger sad
ene paa Bænken udenfor Hytten, da hørte hun
en velbekendt Stemme:
«En god Aften, Inger!»
«Hans!»
Inger havde rejst sig og famlede nogle Skridt
frem i den Retning, Stemmen kom fra; men
Hans tog hende i sine Arme og satte hende
tilbage paa Bænken.
«Saa I vil endnu løbe mig i Møde! Nej,
lad de unge komme til Jer, det passer sig bedre,
Mo’er Inger. Herren være lovet, jeg ser Jer igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
