Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Svar skyldig. I modsat Tilfælde gik Samtalen
som en tom Lyd hendes Tanke forbi.
Lige saa svag hun var til at give bort, lige
saa stærk var hun, naar hun kunde udrette noget
for andre — selv om Vejen var aldrig saa trang.
Ved saadan Lejlighed var det som al Frygt
og Undseelse var strøget af hende, hun talte frit
og klart, i faa velvalgte Ord forklarede hun sit
Ærende og Grunden, hvor paa hun støttede sin
Bøn; hun talte ikke alene til Forstanden, men
ogsaa til Hjærtet og sejrede derfor — naar det
var muligt.
Saa kom der en Dag, kun to Aar efter
hendes Konfirmation, da hun pludselig blev uventet
forlovet. Det var en bråt, en forunderlig
Overgang for den unge Pige, der aldrig havde skænket
Forlovelse, endnu mindre Ægteskab nogen Tanke;
hun havde været aldeles uberørt af erotiske
Følelser og kun levet sit eget indadvendte Liv.
Kærligheden kom saa uvilkaarlig over hende, at
hun selv ikke kunde fatte det — Forældrene
endnu mindre.
En Morgenstund gik Elise ved Søerne langs
Dosseringen, hun var paa Vej til Kursus for
Privatlærerinder. Det var tidligere end
nødvendig, hun gav sig Ro til at nyde den smukke
Udsigt og lytte til Fuglesangen. Hun stirrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
