Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l6
en Gang barnlige og alvorsfulde — som
uudgrundelige.» Og han fastholdt hendes Blik.
Og hun–-?
Elise forstod ikke, hvad der pludselig
foregik med hende, hun følte sig mere og mere
betagen. Det sortnede for hende paa samme Tid
som en ukendt Angest fyldte hendes Hjærte.
Hun lukkede sine Øjne og hviskede som i
Drømme:
«Hvorfor gjorde De det?»
Han greb hendes Haand varsom, som var
den en lille ængstet Fugl.
«Jeg kunde ikke andet,» svarede haii og saa
bedende paa hende.
Hun stod endnu med sænket Blik, men
studsede ved hans Ord; det forekom hende, hun
kendte dem, men mindedes ikke, hvorfra.
«Farvel!» hviskede hun med bortvendt Ansigt
og fjærnede sig langsomt.
«Farvel!» svarede han modfalden og saa
efter hende; men da den sidste Flig af hendes
Kjole svandt om Hjørnet, tog han sig sammen
og fortsatte langsomt Vejen til Militærskolen.
Han kendte ikke rigtig sig selv igen i denne
tavse Morgenstund; hvor ofte havde hans Hjærte
banket, naar han i Dansen svingede sin Dame
og hviskede hende Komplimenter i Øret! Han
var ung, kun fem og tyve Aar, og han var livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
