Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
hed, jeg Uhyre!» tænkte han bedrøvet, «hvorfor
gjorde jeg dog det?» Og han blev staaende,
vendte sig saa mod Døren, som vilde han gaa.
Fru Tegner var fulgt efter ham, og ved at
se sin Datters Angest, vendte hun tilbage til sin
første Opfattelse, at han var sindssyg. Hun tog
ham forsigtig ved Haanden, for at føre ham ind
i Spisestuen.
«Kom!» sagde hun, «kom og lad os igen
gaa ind i denne Stue, der kunne vi tale
uforstyrret sammen. Min Datter har i længere Tid
været meget syg og er endnu ikke rask.»
Hun halede forsigtig i ham, klappede ham
beroligende paa Skulderen og vilde lige til at
lukke Døren imellem Datteren og dem, da Harboe
mildt frigjorde sig fra hendes Haand og sagde
vemodig:
«Behøves ikke, Fru Tegner, jeg fejler intet
her — og han pegede paa Panden —,
Maskineriet er i fuld Orden. Tilgiv, at jeg har
skræmmet Dem! Al den Uro, jeg har forvoldt Dem
og Frøken Elise, beror ene paa en Fejltagelse
fra min Side.»
En mørk Sky havde lagt sig over hans
Pande, han følte sig smertelig skuffet over hendes
besynderlige Modtagelse.
Havde han maaske misforstaaet hende —
elskede hun ham ikke–? Nej, de Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
