Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
en Festdag for hele Familien. De sad alle fire
lykkelige sammen og udkastede Planer for de
unges Fremtid, som selv de gamle saa i
Rosenskær. Paa Gammeldagsmanér kom Punschebollen
paa Bordet, der blev klinket, og Tegner udbragte
selv Skaalen for de forlovede, som blev
humoristisk besvaret af Harboe. Det forekom dem
alle, som havde de kendt hinanden hele Livet.
Da Elise den Aften gik til Sengs, følte hun,
at hun havde lagt sin Fremtid i et kærligt
trofast Hjærte, der næst Guds Hjælp vilde frede
og beskytte hende. Og hun gav sig selv det
hellige Løfte aldrig at svigte hans barnlige Tillid,
men blive ham — saa vidt hun evnede —
ligesaa trofast en Hustru, som hendes Moder var
Faderen.
«Ham kan jeg lide,» sagde Tegner og gav
sin Kone et Godnatkys — det var længe siden,
han havde gjort det, ikke af Mangel paa
Kærlighed, men fordi han altid var saa træt.
Maanen kastede sit blege Lys hen over
Gaden og Huset, hvor Elise bode. En ensom
Mand stod lige over for og stirrede op til hendes
Vindue.
«God Nat, min lille Unge, min bly Viol!
Gud beskytte Dig og alle dine!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
