Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Pengene efter Forældrene vare slupne op, skilte
hun sig ved mangt og meget af sine Ejendele
for at leve indtil hun fik Informationer, uden at
"fortælle ham det, og, skønt hendes Stolthed
krænkede ham dybt, forhøjede det dog hans
Agtelse for hans Forlovede.
I Dag var det Elises enogtyveaarige
Fødselsdag, de kom fra Forældrenes Grav, som
de havde smykket med Blomster. I Skoven
skulde de højtideligholde Festdagen.
«Elise, min Unge!» hviskede Harboe og
bøjede sig kærlig imod hende, — jeg har et
Forslag at gøre Dig paa din Fødselsdag, og jeg
haaber, Du vil synes om det og sige ja til min
Bøn.»
Hun saa ængstelig spørgende paa ham.
«Ser Du, Elise, — — hvorfor ser Du saa
ængstelig paa mig, Barn, dit Øje ligner en
anskudt Hinds? Er Du angest for mig, din bedste
Ven?»
«Nej, Adolf, det er jeg ikke; Du véd det
godt, jeg kan ikke gøre for, at der nu og
da kommer flyvende Angest over mig — jeg
véd selv ikke hvorfra, det er Natur hos mig, og
som jeg ikke er Herre over. Jeg véd, at alt
hvad der kommer fra Dig, kan kun blive mig
til Velsignelse. Sig mig, Du kære, hvad det er
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
