Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
en Pibe.» Han rejste sig for at gøre det, men
Piben var stoppet.
«Naa, den er som sædvanlig stoppet, ser
jeg. Du er altfor god imod mig, Elise, jeg
fortjener det ikke — lille Mor, til vort søde Barn.
Gud give, jeg kunde gøre Dig saa lykkelig, som
jeg af Hjærtet ønsker.»
Og den kække Officer, Elises store Bjørn,
med det store Skæg, der saa ofte slog paa
Sværdhæftet af sin Sabel for at vise sin Kamplyst,
stod nu med bøjet Hoved og taarekvalt Stemme
lige over for sin Hustru, som om han kunde
være hende selv. Hendes Omhu — aldrig
svigtende Kærlighed rørte ham dybt.
Elise følte sig ogsaa bevæget — hun var
ikke vant til at se ham saaledes, han, der saa
ofte lo af hendes Tilbøjelighed til at blive rørt,
som han kaldte det.
«Hvor mange Aar tror Du, Adolf, der vil
gaa hen, før Du bliver Kaptajn?»
«Jeg kan ikke sige Dig det saa nøje, Du;
den første, som falder for Aldersgrænsen er
Oberst T., han har ingen Udsigt til at blive
General, med mindre der sker Dødsfald eller vi
faar Krig. Vor General har kun to Aar tilbage,
Skade det ikke er tyve, han er en udmærket
dygtig Officer og et herligt Menneske. Naa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
