Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
holdende Mand, der ellers røg næppe synlig, og
Elise strikkede ivrig paa Strømpen, som skulde
den være færdig endnu i Aften.
Endelig rejste hun sig langsomt, gik hen til
Vuggen og stirrede paa det sovende Barn,-
glattede Folderne paa Lagnerne og satte sig atter
ved Siden af Harboe, flittig strikkende paa
Strømpen.
Et taknemmeligt Smil oplyste hans Træk,
varsom rakte han Haanden ud imod hende, hun
modtog den, klappede den og lagde den tilbage
paa hans Knæ.
«Véd Du, hvad jeg har tænkt paa, Adolf;
er det ikke muligt, at Du kan faa en af dine
Kammerater til at bytte med Dig, Du kender jo
flere, som ere ugifte?»
«Blot jeg kunde. Men hvem tror Du, er
saa gal, at han vil bytte København med
Aalborg? Jeg kender ingen anden end min lille
Kone, var hun Officer, byttede hun strax for at
hjælpe andre — selv om hun derved bragte det
største Offer.»
«Husker Du Onkel Hans,» vedblev Elise,
«jeg har fortalt Dig om ham, han levede her et
alt for selskabeligt Liv, som var lige ved at
ruinere ham, men manglede Mod til at trække
sig tilbage. Saa tog han den resolute Beslutning
at søge bort — og det lykkedes ham.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
