Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
svært altid at holde Vægtskaalen i Haanden;
der staar jo selv i Skriften, at vi ikke skal lade
den venstre Haand vide, hvad dea højre gør . . .
«Har Du aldrig tænkt paa, at det gaar ud over
mig?» . . . var det ikke saaledes, han sagde —?
Og Moder . . . hvad var det Moder sagde —?
«Se paa din Faders bøjede Ryg, kan det Syn
ikke røre dit Hjærte, endnu mere end fremmed
Nød . . . han er din Fader» ... Ja, saaledes
sagde Moder, min egen Moder, der gav mig sit
eneste Tørklæde, fordi jeg havde givet mit til
andre; stakkels Moder!»
Hun vred sine Hænder af Smerte, idet hun
gik op og ned ad Gulvet. Hvor hun ønskede,
at hun kunde gøre det alt godt igen! . . .
«Stakkels Adolf, hvor jeg ogsaa har været
ubarm-hjærtig imod Dig, min egen trofaste Ven! Fra
nu af lover jeg — saa sandt Gud vil hjælpe
mig, at jeg først vil overveje og undersøge før
jeg handler!»
Det var den første alvorlige Kamp, Elise
udkæmpede i sit Hjærte, men fra denne Titrar af
kom hun Skridt for Skridt Sejren nærmeg^skønt
hun nu og da følte, at Fornuften. öfSrlagde et
Islag over hendes Hjærte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
