Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
for stal jeg negte det, Trine! jeg var faa glad
og troede ikke, der fandtes et lykkeligere Men-
neske i Verden end jeg. Men de Tanker varede
ikke lcenge, for da hun fsrst mcerkede, hvor-
meget jeg gjorde af hende, og bavde faaet mig
til at bekjende det, syntes jeg, at hun blev saa
forunderlig. Den ene Dag viste hun sig ven-
lig og god, Dagen efter behandlede hun mig
som en Hund, spottede og sorhaanede mig, og
naar hun lidt efter saae, at jeg var reent ulyk-
kelig derover, begyndte hun at blive god igjen;
det var nu hendes Sind, og hun bar sig lige-
dan ad med de fornemme Junkere, som kom og
bessgte dem paa Slottet. I de Fremmedes
Ncervcerelse reiste hun sit smukke Hoved og be-
tragtede mig saa stolt og nedladende, som om
vi aldrig havde talt et venligt Ord sammen.
Saa kom Fruen en Middag og sagde, at nu
skulde jeg gifte mig med Dig, og samme Aften
gik Frsken Christine ud til mig i Haven, slog
begge sine Arme om min Hals og sagde, at
hun holdt saameget af mig, og at hun aldrig
vilde vide af nogen Anden at sige, og saa gav
vi os til at grcede begge To. Hun giftede sig
dog otte Dage efter, kan jeg troe, og fra den
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
